02/07/2024 0 Kommentarer
SPIR koncert 4. juli i Esbønderup Kirke: Ying-Hsueh Chen og Christian Rønn
SPIR koncert 4. juli i Esbønderup Kirke: Ying-Hsueh Chen og Christian Rønn
# Nyheder
SPIR koncert 4. juli i Esbønderup Kirke: Ying-Hsueh Chen og Christian Rønn
Årets SPIR KONCERT i Esbønderup- og Villingerød Kirker bliver skudt i gang den 4. juli kl. 20.00 i Esbønderup Kirke med Ying-Hsueh Chen (slagtøj) og Christian Rønn (orgel og klaver).
Ying-Hsueh Chen er en visionær og multifacetteret kunstner fra Taiwan, som har været baseret i København siden 2006. Hun startede sin professionelle karriere på The Juilliard School i New York og fortsatte på Det kgl. Danske Musikkonservatorium i København.
Hun er genremæssig bred, men har spillet meget på den eksperimentale scene i Europa og Asien og optrådt som solist med bl.a. The National Taiwan Symphony Orchestra, DRs Radiokammerkor, og hendes koncerter er blevet prist af både New York Times og mange danske aviser. Hun er kendt for at samarbejde med kunstnere fra stort set alle genrer og er anerkendt som en af de mest nytænkende musikere i Danmark.
Hendes egen koncertserie ”Ancestral Modernism” har som sit formål at bygge bro og undersøge sammenhænge mellem bl.a. gammel rituel musik, lydkunst og avantgarde.
Ved koncerten d. 4. juli i Esbønderup Kirke vil hun samarbejde med kirkens organist Christian Rønn om et fortrinsvis improvisatorisk program, der tager udgangspunkt i en stedsspecifik undersøgelse af Esbønderup Kirkes gamle kirkerum. Begge musikere er improvisatorer af natur, og der kan forventes et rigt opbud af akustiske slagtøjsinstrumenter og tangentinstrumenter.
Du kan læse mere om Ying-Hsueh Chen på www.yinghsuehchen.com
Fri entré.
Kommentarer