Graveren skriver om "Ukrudt" og de vilde planter

Graveren skriver om "Ukrudt" og de vilde planter

Graveren skriver om "Ukrudt" og de vilde planter

# Nyheder

Graveren skriver om "Ukrudt" og de vilde planter

Af Eva Anderberg.

Ukrudt er pr. definition planter, der er uønskede dér, hvor de dukker op. Som oftest er det vilde hjemmehørende planter, der bliver kaldt ukrudt. Men hvis vi nu fandt nogle steder også på kirkegården, hvor disse vilde planter godt måtte være, så var de jo ikke længere ukrudt. Jeg har prøvet at finde sådanne steder, hvor nogle vilde planter godt må være.

Jeg vil i løbet af foråret og sommeren sætte nogle skilte ved nogle af dem, hvor jeg fortæller, hvem disse vilde planter er gode for. F.eks planter, der er attraktive for blåfugl og humlebier; violen kan både sommerfugle og bier godt lide, og den er værtsplante for kejserkåben og vorteroden, der igen er gode for mange insekter, fordi den blomstrer meget tidlig på foråret – og særligt blå oliebille, som den er værtsplante for.

Måske kunne vi så begynde at se på de hjemmehørende planter som et spisekammer for små væsener og nyde deres blomsters skønhed og ikke bare vredt tænke "ukrudt".

Hold også øje med info-standeren i løbet af året. Her vil jeg skrive små beskeder med hvad jeg selv synes er smukt og værd at lægge mærke til af både prydplanter og vores vilde liv på kirkegården.

Med venlig hilsen
Graveren

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed